Min bedste sove buddy

Om fredagen har Emma og jeg hyggedag, vi ser Disney og bagefter Vild med dans og måske en tøsefilm, hvis Emma kan holde sig vågen og ellers er fredag den dag, hvor jeg kan ligge i stilhed og se en film, for da sover min mand med Jakob.

Nogle gange lykkes det, men der er lange perioder, hvor det ikke går og så ved Emma godt at vi bytter når hun sover. Men igår var det slemt, og også sidste fredag, Jakob græder og græder. Og jeg ligger og lytter og tænker hvornår jeg skal gå ind til dem eller om jeg skal forsøge at lade min mand prøve at løse det. Jeg vil jo ikke gøre det hvis han føler jeg blander mig.

Men når det står på for længe, så synes jeg faktisk det er synd for Jakob, så igår gik jeg også ind til dem, og han hiksede nærmest. Og jeg tog ham op og satte mig med ham tæt ind til mig og han krammede mig faldt til ro, og jeg bedte mig mand blive indt til der var ro på. Emma sov, så hun mærkede ik mit fravær.

Da Jakob var faldet til ro gik min mand og så puttede vi på vores vanlige vis.

Der er perioder, hvor Jakob ik vil sove med min mand, men der er også gange hvor de hygger sig det bare går så let, men lige hvad der determinerer om det går godt eller skidt er ikke altid til at forudse synes jeg. Så for Emmas skyld prøver vi. Og vel også for min, fordi det jo igså i hverdagene er mig, der er oppe med Jakob, det er mig det hviler på både dag og nat. også når han er skidt mads om natten...Og igår tog jeg mig selv i at ligge og tænke...Jeg kan altid putte ham, altid, det er ligegyldigt hvilket humør han er i eller hvordan dagen har været for ham...Tænk hvis jeg en dag skulle overnatte hos en veninde? Jeg har talt med en veninde om at vi skal på et wellness-ophold, et af dem hvor man går rundt i hotellets hvide kåber og spiser lækker mad samtidig med man bliver masseret her og der :)

Men jeg har ikke lyst hvis jeg ved det går i kage herhjemme....Og når det er så ustabilt kan jeg ikke vide om det er en god eller dårlig puttedag for far og Jakob....

Sidste år besøgte jeg min niece, hun var lige flyttet pga studiestart og jeg overnattede hos hende, vi lavede mad sammen og var i Bio og det var superhyggeligt. Men da jeg kom hjem hørte jeg jo at Jakob havde været så ujykkelig, han havde simpelthen numset rundt for at lede efter mig i de forsk rum og både Emma og min mand havde forsøgt at berolige ham uden held, de havde alle sovet dårligt. Jakob havde ikke ville spise osv.

Så er det jeg tænker om det er det værd for mig? Og svaret må være et klart nej!!!!!

Så hellere bare at Emma og jeg ser Disney og film osv. men når hun så sover overtager jeg putterutinen med Jakob. Og istedet for at overnatte hos veninder eller familie, så vil jeg hellere hjem og sove...

Sådan er det så bare. Det kan jo være det ændrer sig og gør det ikke...Tja, så gider jeg ikke græde snot over det. Selvmedlidenhed kommer man ingen vegne med, man må tilpasse sig.

Jeg behøver ikke gå glip af noget, jeg må bare gøre tingene på min måde.

Og da jeg lå sammen med Jakob i nat, helt tæt, og han rakte ud efter min hånd, for så skal jeg tage armene rundt om ham, og så lå vi med hinanden i hånden, badet i lyset fra hans lille natfrø...så følte jeg mig ikke snydt for noget...Tværtimod.