søndag den 16. september 2012

Ikke så meget overskud

Idag var vi nede hos farfar og farmor for at hente Emma, for hun har haft hyggeweekend hos dem.

Da vi kom, var det ikke min mand eller mig hun fløj om halsen, men Jakob :)

Det er så fedt at se at de har savnet hinanden.

Men Jakob var ikke specielt i hopla idag, jeg kunne mærke det allerede imorges da han vågnede. Han græd og søgte hele tiden ud mod døren...Han ville ud i det fri, han ville hjem.

Mens vi spiste frokost kørte TVet og der var en lille baby, der græd, og så græd Jakob. Det er helt tydeligt når han har en dårlig dag, så bliver hans overskud til at klare sanseindtryk dårligere...

Jeg kan mærke at det ikke kun er os, hans mor og far, der bliver påvirket af folks kommentarer, farmor gør også. Til den runde fødselsdag de havde været til, havde en dame spurgt om Jakob ik var kommet ud endnu, skal han ikke ud og passes? Og for at skulle slippe for at forklare en hel masse, havde min svigermor bare sagt: "Jo han bliver passet ude nu".

Folk har så travlt, så travlt med at antage ting. Jeg tror simpelthen ikke jeg kan være stille næste gang jeg hører en bedrevidende kommentar. Man skal puttes i en boks, man skal være ligesom normen, ligesom alle de andre...Det er Jakob bare ikke!

Jakob er hjemme af en årsag, fordi det er bedst for ham at være i de trygge rammer. De autistiske træk han har, gør at hans hverdag skal være rutinepræget, ens og tryg. I de rammer han er vant til, på den måde lærer han bedst, for når han har det godt og er tryg, åbner han sig og kan tage imod. helt fra spæd af lukkede han sig inde i sig selv hvis han følte sig presset, hvis det blev for mget for ham, hvis han fik for mange sanseindtryk.

Han magter ikke så meget af gangen og nogle dage magter han ingenting.

De dage han magter noget kan man køre ud fra basen, væk fra den trygge base...Man kan udfordre ham, og det gør vi i det omfang han magter det.

Jeg er snart rigtig træt af at folk åbenbart antager, at vi ikke gør det. Det gør mig super ked af det...

Vi elsker Jakob og vi ønsker det bedste for ham, jeg går ikke glip af noget, Jakob går ikke glip af noget.

Jeg har masser af overskud til at være der for min søn, han stjæler ikke mit overskud, det er omgivelserne der gør det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar