søndag den 9. september 2012

Privatfest


Igår hyggede jeg med børnene, og min mand var til familiefest.

Jeg lod Emma bestemme menuen, og vi tog op og handlede ind til det sammen. Hun ville gerne have pitabrød med salat og grønsager og kylling og tun. Vi købte lidt godt til senere...

Det var en dejlig aften, vi gik på legepladsen kl. 19:30  om aftenen, da vi gik aftentur med Albert, og det var så hyggeligt, Jakob elsker at være på legepladsen, og nu kan de rigtig lege sammen, de gyngede på sansegyngen, de stod i tårnet sammen og legede konge og dronning, mens de vinkede ned til deres undersåt...og det var så mig :)

De rutschede sammen og havde bare en fest.

Så hjem og få et dejligt varmt bad og med nattøj på fik Jakob lidt is, mens Emma fik den milk shake hun havde valgt.

Og så sad de i sofaen ved siden af hinanden og så Matador :)

Det må da være indbegrebet af en fest :)

Og når der nu var fest, så havde vi været et smut forbi MacD efter vi havde handlet, og købt en lille burger til dem hver, de bliver nemlig rigtig gode efter 25 sek. i mikroovnen : ) og det udgjorde så natmaden.

Jeg har sådan lidt et princip om, at hvis den ene er til fest eller man skulle have været til fest, så må børnene gerne få lidt ekstra lækkert. Det ved Emma også, og jeg kan godt lide tanken om at hun ved det. At så er det legalt at få lidt "usundt". Så det ikke BARE er sådan noget man får hele tiden...Det må gerne være noget specielt. Fredagsslik, det glæder vi os til hver fredag, for det HAR noget med hyggen at gøre...Så er vi oppe og vælge slik sammen, og ofte vælger Emma at blande noget selv, og når aftenen kommer siger hun altid: "Mor skal vi ikke bare putte det hele i én stor skål og dele det vi har?"

Mange børn ville nægte at dele eller værne om det, der var deres, men Emma hun deler altid.

Hvis hun har en bøtte med bolscher, det køber bedstefar af og til til hende. Når hun så kommer med bøtten, så siger hun: "Mor prøv at smag den her, det er min yndlings". Hun vil gerne dele, selv det hun allerbedst kan lide, hun byder mig ik kun dem hun mindre godt kan lide.

Og jeg håber det har noget at gøre med den måde vi vælger at "forkæle dem på". Når den ene er til fest eller man f eks ik kommer afsted, så må man gerne hygge lidt ekstra. Så ingen her går glip af noget eller føler sig snydt. Hun ved hun nok skal få...og derfor deler hun også gerne ud af det hun har.

Jeg er ikke ked af jeg måtte blive hjemme. Slet ikke...Jeg har haft en fest. Min og børnenes egen lille privatfest.

Jakob kan være en natteravn, og selvom han den sidste uges tid ik har sovet lur, så faldt han omkuld igår eftermiddags, og så holder han også længere om aftenen. Men, den tid kan også være rigtig hyggelig, for der er stille i huset.

Igår så vi paraolympiske lege...:) Fedt. Han sad med åben mund og polypper og så kørestols basket :) Hvor er det fedt at DR HD sender fra de paraolympiske lege. For det er sgu da fedt at se, at selvom folk har et fysisk handicap, også ret severe, så kan de stadig gøre det de elsker...dyrke sport. Cool. Total cool...Og det er godt at folk ser det. Ser at på trods af man ikke er født "i normens definition af normal fysisk stand", så kan man stadig gøre det man elsker...under de rette betingelser!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar