Dear Doctor

Idag ringede jeg til lægen og fik en rigtig god snak. Jeg havde skrevet en mail til min læge for nogle uger siden og gik og summede over om jeg burde ringe og få en tid. Jeg gik og tog tilløb til, jeg er ikke ret god til sådan noget læge noget...Men samtidig skal man jo heller ikke overhøre kroppens signaler, og eftersom jeg har haft hjertebanken og trykken i brystet og besvær med at sove og slappe af, så følte jeg mig nødsaget til at ringe.

Han var super forstående, og lyttede til det jeg sagde. Han tror dog ikke symptomerne er tegn på noget fysisk, men snarere at det er psykosomatisk...

HM...

Jeg ved godt selv hvornår det dukker op, hvis jeg tænker for meget eller er under pres, det behøver man ikke være videnskabsmand for at kunne finde den dybere mening i. Både min mand og jeg har haft det svært i hele det her forløb og vi har tumlet med at styre vores tanker osv. jeg havde aldrig troet tanker kunne tynge så meget, men det kan de, især når de gør ondt.

På en måde trøster det mig at det kommer fra hovedet...så ved jeg jeg kan gøre noget ved det, jeg er nødt til at lære ikke at lade mig vælte så let..."Let" eller ikke specielt let, men jeg må klart lære at sortere det, der er væsentligt for mig. Og smide det væk, som ikke er konstruktivt for mig at bære rundt på...

PYHA...

Livet kan dælme være svært nogle gange :) Jeg ville ønske det ikke gjorde så ondt, men det gør det af og til.