Emma Gad, gider du lige...........

Igår var der to ting, der først fik mig op i det røde felt, og efter lidt grublen blev det blot til lidt hovedrysten. Men, jeg tænker virkelig om grænserne for det acceptable glider mere og mere? Om normen for HVAD man siger glider, og gør ting som ikke burde være acceptable...ER acceptable?

Måske er man bare blevet mere lydhør og sensitiv overfor folks ikke særlige sensitive kommentarer...

Min mand kommer hjem, han har købt en lille højtaler af en kollega på hans arbejde. Fordi Jakob elsker at se og høre musik på vores telefoner for tiden, det er det store hit, så for at han får en bedre lyd, har min mand købt den her dims. Fint...den første er defekt, så den bytter han, og en af hans kollegaer kommer med en kommentar om, at det er fordi han har hørt det er "mongoler", der sidder og samler de højtalere.

Og selvfølgelig stikker det, selvfølgelig stikker den bemærkning, når man har et barn, der er handicappet, et barn, der er udviklingshæmmet. Måske kommer Jakob til at sidde og samle højtalere eller tekander på et eller andet værksted?? Måske ikke...Jeg ville være pavestolt, hvis han engang kunne komme til at samle højtalere...

Men ordet "mongol", det bruges for at betegne folk som er hvad? "Dumme"? Det gør mig da ked af det, at folk har brug for at bruge sådan nogle ord til at betegne eller nedgøre andre mennesker med. Hvorfor er det nødvendigt at bruge gloser og ord, som bevidst nedgør andre? "Spasser", "Dum i arbejde".

Jeg tænker på hvem det i virkeligheden er, der er "dum"? Og jeg tænker at man efterhånden bare er nødt til at sætte et filter op, for nogle folk, de har bare de her gloser i deres ordforråd, og det pudsige er, at folk ikke altid laver en kodning mellem ting. Fordi manden siger sådan....betyder det så at han inddirekte taler nedsættende om Jakob?? Jeg tror det ikke, men jeg synes stadig det er ufølsomt og forkert. Og hvornår skal man så sige fra?

Jeg tror ikke man kan og skal opdrage på folk, for det er en umulig kamp, mange nedsættende ord, er ilagt sproget efterhånden. Dér hvor man skal sige fra, er når det bliver personligt. Hvis en person omtaler ens barn som "Spasser", det er klart at så må man puste sig op. Men, man skal virkelig vælge sine kampe, for det er ikke altid det værd...at bruge sine få kræfter på at tale for døve ører. Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg tænker at folk i min omgangskreds, folk tæt på som træder over grænsen, de skal have ren besked, og nogen må man skære fra...man må vælge hvem man vil have omkring sig.

Ord som "Gong Gong" og "Perle", "Fede hvide svin", bliver brugt i flæng...Jeg var engang på en arbejdsplads, hvor folk BARE sagde sådan, og jeg brød mig overhovedet ikke om det, for mig er det en uintelligent, og en mærkelig måde at hævde sig selv på eller lave sjov på andres bekostning. Men sådan var tonen, især mellem mændene. "Fat-jokes"...Alle fyrer dem af osv. Det irriterer mig bare, den her attitude med at man kun kan sætte sig ind i sin egen situation. Så en overvægtig person kan sagtens sige "Spasser". Man kan kun relatere sig til det man selv kender til. Empati er en sjælden ting...Man forstår kun det man selv føler, man glemmer at sætte sig i andres sted!


Igår hørte jeg at nogen i familien mente det ville være godt for Jakob at komme ud og "se" nogle børn, måske er det derfor han er såååå sart, fordi han ikke ser børn?

Folk glemmer fuldstændig at sætte sig i ens sted, og det kan de ikke, Men, når de nu ikke kan det, hvorfor er det så nødvendigt med velmenende og formanende råd?? Kunne det tænkes at vi har prøvet det? Jakob gik i legestue 2 mdr. og tilsidst var han så bange, at jeg ikke engang kunne få ham med ind i rummet! Lige nu er han meget sart og han var ellers på vej til at starte i specialbørnehave, bare nogle timer en gang om ugen, hvor de har sanglege osv. men, det er ikke klogt at starte ham op i noget nyt, når han er ekstra sart for tiden...For bliver det en dårlig oplevelse, så er Jakob sådan bygget at han husker det, og det skal jo være en god oplevelse, ikke en dårlig, så i samråd med behandlere har vi aftalt at vente. Og jeg havde glædet mig til at se ham sidde sammen med de andre børn i kredsen, og synge sammen med ham. Så tror folk ikke, at hvis vi kunne så gjorde vi det????

Man tænker i alle slags løsninger...og nu er det jo ikke sådan at han ikke "ser" børn"! Emma har legekammerater med hjemme, vængets børn kommer på besøg, vi har venner og familie med børn og vi har legedates. Imorgen kommer min veninde med hendes to børn, og vi skal spise sammen og lege med børnene.

Nogle folk er ekstremt gode til at komme med en masse råd, men det er ikke råd man har brug for! Det er forståelse...Folk tror det er såååå simpelt. Ligesom med alm børn. "Man kan da bare...."

Jakob har sin egen døgnrytme lidt ligesom en baby, man kan ikke styre hvordan og hvornår han sover, noge aftener sover han sent, nogle gange tidligt, det kommer an på hans lur, jeg kan ikke mekanisk vælge at han skal sove kl. 13 hver dag! Det er svært for folk at forstå...men, tror de ikke vi har prøvet? prøvet at trække ham fra morgenen af, så han kunne skippe sin lur og komme i seng kl 20. Det resulterer i han vågner ved midnat, og tror han har sovet lur, så jeg må være oppe med ham en hel nat. Tror de ikke man har prøvet at få ham til at sove lur tidligere, så man måske kunne komme før i seng eller vække ham efter 15 min eller 1 time. Vi har prøvet det!!!!

Nogle gange, nogle gange så tænker jeg. Gid de kunne prøve det selv. At være i vores sko...Bare en dag!

Nogle gange tænker jeg..."Gid folk gad læse Emma Gad!"