søndag den 5. august 2012

Små dyrebare gaver

Hvor mange børn gør lige det?

Min fantastiske lille datter bedte om at få noget indpakningspapir og tape, 10 min efter kom hun tilbage med en prikket spand fra hendes værelse, fyldt med små gaver...Ting fra hendes værelse hun har fundet, og har pakket ind, som hun giver til os...Min mand og jeg og hendes lillebror. Så måtte vi vælge flere gaver fra spanden, og så står hun så sød og forventningsfuld og venter, og kigger mens vi pakker op...Min lille pige er så gavmild, hun elsker at give gaver, at se hvor glad man bliver, og hun forventer ikke at få noget igen. Er det ikke fantastisk??

En lille sten hun selv har malet på...en bamse hun synes jeg skal have.

Og netop derfor sagde jeg til hende, at nu var det mors tur...Så ventede hun på sit værelse, mens jeg fandt små ting til hende, som jeg pakkede ind...Fordi jeg ved hun ikke forventer det, men bliver glad, når jeg gengælder hendes fine gestus.

Og ligemeget hvad der var i pakkerne blev hun glad...Jeg fandt en næsten tom Versace parfume, hvor låget ligner en stor diamant...En papirs giraf mm. Og hele tiden mens hun pakkede op, smilede hun...

Hvor er det fantastisk. Så lidt...Gør så meget!

Lige en lille sjov én...Far og storesøster og Jakob fjoller i sengen, og far kilder Jakob..."Far...", siger Emma. "Lad være med at kilde de handicappede! De kan ikke selv sige fra jo..." Så kom vi sådan til at grine allesammen, men selvfølgelig var der lidt alvor i det, for nogle gange er Emma jo Jakobs talerør...Og hun passer på sin lillebror.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar