torsdag den 9. august 2012

Ro, ro, ro din båd


Megaskønt...Vi har lige leget sanglege oppe på trampolinen. "Ro, ro,ro din båd". Så sad vi i en lille kreds...Emma, Jakob og jeg. Og når sangen stoppede, og vi slap hinandens hænder, var det fantastisk at se, at Jakob rakte ud efter os igen, fordi han gerne ville synge mere. Han inviterede til mere leg. Og jeg kunne se på Emma at hun synes det var fedt, og hun smilede når hun tog hans lille hånd i sin.

Og "Bjørnen sover", da var Emma bjørnen, der sov, og Jakob og jeg holdte i hånd henover hende, mens Emma og jeg skrålede løs. Og så sluttede vi af med en vild hoppeleg med bolde...Så der er lidt for både Emma og Jakob, han nød nu også hoppelegen, og da han blev sat ned, numsede han rundt og rørte ved de bolde som Emma havde taget med op på trampolinen.

Men, så kunne han pludselig høre børnestemmer, og blev ked. Så vi måtte gå ind, men jeg er bare så glad for de her små stunder...de små stunder, hvor det lykkes for os.

Glad, glad, glad...Lille bi omkring. Hvad har den egentlig at være sur over? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar