Fodbold og romantik

Hænger de to ting sammen?

Måske ikke for andre, der tænker: "Romantisk date med min partner"

Men, for os er det helt fint...I fredags drog Emma på miniferie hos mormor og bedstefar, og farmor passede Jakob, og så tog vi en tur på stadion, og der midt mellem råbende fans, grillpølser og fadøl, sad vi og heppede, holdte i hånd, og grinede sammen.

Som vi talte om på vej hjem, så drejer det sig ikke om at komme på de store romantiske rejser eller kæresteweekender - ikke for os. Det er ikke det, der nærer os og bringer os tættere sammen, det er de små øjeblikke.

Ro, til blot at tale sammen, se på hinanden. Kramme...Grine sammen af fjollede og ligegyldige ting...der er nemlig så meget i vores liv, som IKKE er ligegydigt, og derfor er det skønt at kunne grine af ting, som ikke betyder noget...

De ting man måske ikke har tid og overskud til i hverdagen, men som man burde finde tid til...For det er i virkeligheden de små øjeblikke, der fletter én sammen.

OS TO

Jeg har ikke brug for en masse ståhej

Jeg har brug for du ser på mig

Ganske enkelt

Så lidt skal der til

Et skridt frem mod hinanden

Vi skal være venner ikke fjender

Et kram

Et kys

Et blik

Så lidt skal der til

Intet romantisk trick

Kun et øjeblik sammen med dig

Det er kærlighed for mig


Jeg er så glad...så glad for at opdage, at det ikke er kæmpe romantiske gestusser, der skal til! Det er stadig små ting, der kan gøre en glad...Og det beviser uden tvivl...for mig, at det nok skal gå...Det bliver værre den dag, hvor et kram eller et smil ikke længere er nok! Jeg håber aldrig den dag kommer...Jeg er glad for at indse, at det er små ting, der minder mig om, at vi passer godt sammen, at vi stadig kan få hinanden til at grine af små ting, at vi har den her fortrolighed endnu...ligesom dengang...Dengang vi mødtes - Alt det forstår jeg...nu, pga en fodboldkamp :) Så sport kan virkelig bringe folk sammen :)


Da vi kom hjem, står Jakob og farmor og kigger ud af hans værelsesvindue, og han lyser op da jeg løber over til vinduet. Jeg skynder mig hen til hoveddøren, hvor min mand også står og venter på jeg får låst op, med favnen fuld af godter. Vi får os låst ind, og da Jakob kommer ud i bryggerset, så smiler han da han ser sin far, men da han får øje på mig, kommer der lyd på og han rækker ud efter mig. Det er såååååå fantastisk, at føle han har savnet én, at se han bliver glad, når man kommer hjem.

Vi havde købt burger med hjem og is, og Jakob valgte selv hvad han ville have først...Og i mit stille sind, er jeg så glad for at han kan vise hvad det er han helst vil have, for da isen og burgeren, står ved siden af hinanden, tager han sin lille cheeseburger op i hånden :) Total favoritmad.

Og hele resten af aftenen, skulle han være tæt på mig, da jeg et øjeblik gik ud på toilet, kan jeg høre han numser rundt nede i gangen og piber, og min mand må komme og tage ham, og jeg kan høre han siger: "Mor er lige herude". Jeg må ikke gå, og da vi går ind i stuen, sætter jeg mig på gulvet, og han numser over og sidder helt tæt op af mig, og aer min arm, prikker på min ryg og kigger så intenst på mig, som om han siger: "Mor....der var du!"