Emma

"Mor tror du Jakob har haft et godt liv?" Spørger Emma idag.

"Jeg er sikker på hvis vi spørger Jakob om det, når han er en gammel mand, så vil han sige JA", svarer jeg.

"Ja det håber vi", siger Emma

............................................................................................................................................................................

Senere på dagen smører vi frokost sammen, og hygger rigtig med det, Emma inviterer os ind og spise på hendes værelse, og vi hygger med at se TV og hun har tændt diskolyset fordi Jakob elsker det.

Da jeg rejser mig med min tallerken, rejser Emma sig også og hun slår hovedet ind i tallerknen. Hun tager sig til hovedet, og styrter ud. Jeg løber selvfølgelig efter hende...Hun gemmer sig under dynerne i soveværelset, og jeg ved godt hvorfor! Hun vil ikke græde højt, fordi hun ved Jakob bliver ked af det...Mit hjerte det synker lige en smule. Hvor er det dog utroligt...

Jeg tager hende op og trøster hende hurtigt, og forklarer hende, at hun gerne må græde højt. Hun skal gøre det hun føler, og så må Jakob finde sig i det. Hun skal jo ikke undertrykke følelser, fordi hun frygter Jakob bliver ked af det. Men jeg tror søskende til handicappede, er gjort af et særligt stof...Måske især hvis det er en pige man har, for de har i forvejen det her omsorgsgen, og det bliver forstærket, når de har en søskende, der er handicappet.

Emma har altid været omsorgsfuld, hun var ikke meget mere end halvandet, da hun kom med en pude til bedstefars ryg, fordi hun vidste han havde ondt.

Jeg ved hun er sådan af natur, men jeg ved også at det bliver forstærket nu. Heldigvis, for det er ikke en dårlig ting at være omsorgsfuld. Men, det må ikke overskygge hende som menneske, og de behov hun har, og det er jeg super OBS på...Det er min mand også.

Og måske derfor glæder jeg mig ekstra meget til på onsdag, for da kommer farmor og passer Jakob, så vi kan komme på en pigetur, bare Emma og mig. Så skal vi ud og spise, i Bio og shoppe bagefter...Og på vores morgentur med vores hund Albert, gik vi rigtig og snakkede om det vi skal, og hun glæder sig kan jeg høre...