onsdag den 15. august 2012

Lots of Diamonds


Idag skal vi til Diamantbryllup hos min mands bedsteforældre...En sjælden begivenhed i et familieliv, tænker jeg. Og jeg tænker tilbage på den tid, hvor jeg lige havde mødt min mand, og dengang havde de Guldbryllup...10 år er der gået...Damn, tiden GÅR. Seriøst...Lige pludselig bliver man mindet om milepæle, der gør at man stopper op og tænker: Hvad er der lige sket på den tid??

Det er nemlig så pudsigt at man i sit liv, bare går og går...Og Tiden går. Der er ingenting, der bare står stille.

Vi følger med, for det skal man, og man kan ikke andet. Så er det bare med at få den bedste og smukkeste gåtur :)

Og jeg nyder min tur trods alt, trods alt hvad der er sket af både gode og mindre gode ting...man tager det hele med, intet mindre.

På de 10 år er der sket meget. Vi har levet det egocentrerede aleneliv i en lækker bylejlighed, vi rejste og nød hinanden...Vi fik Emma, og købte hus og have, og bil. Vi havde det svært, men vi klarede det og jeg fik endnu en stor mave, ikke for at redde noget forhold, det var reddet inden...Og ud kom Jakob. Mit lille skæbnebarn.

Der var engang en af min søsters veninder, der sagde: "Der er en mening og grund til netop du har fået Jakob...det er fordi du har overskud til det, til ham! Det er skæbnen"

Og man kan tro på det overnaturlige eller lade være...I tider som er svære, har jeg tendens til at tro...Både på Gud og på det mere svævende overnaturlige. Jeg mister ikke troen, når der er noget som går skidt eller smerter mig, tværtimod. Af nød? Eller af virkelig Tro...Who knows...Det er ligegyldigt. Så længe det giver én noget, tryghed og forstærket håb...For i sidste ende, tænker jeg at det er det som TRO bør og skal være...Tryghed og håb. Jeg gider ikke læse bibelen for at finde svar, jeg vil hellere bruge min egen indre styrke og intuition, og bare låne lidt af tanken om en beskyttende Gud, et eller andet sted. En, der holder øje og guider og passer på mig, og min familie.

Og idag vil jeg strø med små usynlige diamanter, og nyde en festdag sammen med min mands søde familie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar