Mod nord

Så har vi lige været på weekendophold i nordjylland...Hvert år arrangerer mine forældre en familietur, hvor min lille familie og min søsters lille familie, bliver forkælet på den ene eller den anden måde...I år var det et hotelophold i nordjylland. Sidste år gik turen til Samsø, og da var Jakob ikke med fordi vi vidste, at vi ville skulle køre rundt på øen hele dagen, og derfor havde Jakob bedre af at blive hjemme sammen med farmor, men i år ville mine forældre gerne arrangere noget, hvor Jakob også kunne være med...Og det er rart, for det føles lidt mærkeligt at være på en familietur, hvor det ene medlem mangler...

På selve dagen pakker Emma selv legetøj, og hun tømmer sine sparegrise, så hun har lidt penge hun kan bruge på turen. Jeg har en eller anden politik om, at de penge hun samler sammen i hendes sparegrise, er nogen hun selv råder over. Så bestemmer hun selv hvad de skal bruges til, uden min mand eller jeg blander os. Hun elsker bamser, og det er ikke altid vi bare lige donerer endnu én til samlingen, men hvis hun bruger penge hun selv har sparet op, så har vi ingen ret eller mulighed for at sige nej...Den frihed mener jeg, er sund for hende. Og pludselig kommer hun hen til mig. Hun har valgt en tier og to femmere og en to-krone ( og hun kender godt mønters værdi ). Dem må Jakob få at købe for...Og jeg finder hans lille Peter Plys pung, for jeg vil ikke sige nej, når hun tilbyder pengene til Jakob, for jeg ved hun gør det af godhed, og ville blive skuffet, hvis jeg sagde nej tak, på hans vegne.

Sikke en lang køretur! Især da Jakob ikke er glad for at køre bil for tiden, han bliver ked af det, og myrer rundt i autostolen. En smule stressende, og ikke den bedste start på den lille ferie.

Vi havde rustet os med ekstra tålmodighed, men frygten for at hotellet var fyldt af familier med børn, gjorde os en smule urolige.

Men, det gik rigtig godt...Jakob hygger sig, og vi skiftens til at gå med ham, når restauranten summer lidt for meget eller han blot vil på opdagelse, for selvom han er sart, så er han faktisk ret nysgerrig. Især min mor er sød til at gå lidt væk med Jakob, så vi også kan sidde og nyde vores mad lidt sammen. Min mand og jeg har en aftale om, at når det er min familie, der holder noget, så er det ham der skal gå med Jakob hvis, der er problemer, og omvendt, når det er hans familie, der holder noget. For ofte har det været mig, der har trukket mig tilbage med Jakob, og har siddet til alle festerne eller div besøg, og spist alene med Jakob, og jeg tror det er vigtigt at man finder en ordning, så man ikke altid føler det er ens ansvar alene...Det tærrer på kræfterne, og i sidste ende forholdet. Så hellere få styr på, hvem der gør hvad, og hvornår...

Om aftenen sidder vi i pejsestuen og spiller, og vi er så heldige at have den for os selv, og Jakob hygger sig med at numse rundt på gulvet og udforske, mens vi spiller...Da det bliver sengetid, laver jeg sengen om, så den bliver ekstra hyggelig med betræk hjemmefra, lys og hyggepuder, og Jakob er så mæt af indtryk, at han rimelig hurtigt falder hen, jeg må dog ligge og holde ham for ørerne, da der er ret lydt på hotellet, og han græder hver gang han kan høre stemmer oppe ovenpå eller folk ude på gangen.

Om morgenen sover begge børn længe...Note to self: "Hvad betyder det når man går nøgen ind i bruseren til sin mand, og han vælger at gå ud i stedet for at blive?"

Der er TV på værelset, og da Jakob vågner om morgenen peger han op på TV'et, for han elsker at se OL :) så kan han ligge og morgenvågne til det...

Der er buffet om morgenen, men intet yogurt eller gryn, som Jakob nærmest er afhænig af, især om morgenen...men mormor sørger hurtigt for at få dem til at lave noget havregrød til os, og min mand løber i det nærmeste supermarked og køber yogurt...

Vi kører en dejlig tur efter morgenmaden og det eneste problem, er de mange skift ind og ud af bilen, det er Jakob ikke så god til. Men, vi stopper i en hyggelig havneby for at spise, og han falder i søvn i sin barnevogn.

Så det var en rigtig hyggelig tur, og selvom der var grædende børn, så kunne vi heldigvis klare det ved at gå med ham på skift...Morgenmaden idag måtte jeg give ham på hotelværelset, fordi der simpelthen var for mange børn, og han blev ked af det...Men, sådan er det nu engang...Vi har lagt mærke til at der er en lille bedring...Hvis barnet græder ganske kort, så går det...problemet er, hvis det bliver ved, så knækker filmen...Men, det er en bedring trods alt!

Jeg tænker så mange ting for tiden...Måske ville det være OKAY engang om nogle år, hvis vi valgte at tage på en ferie sydpå sammen med vores datter. Uden Jakob...Hvis bare jeg vidste at mormor og farmor passede ham, så ville vi alle være fri til at nyde det. For selvom det selvfølgelig ER ferie vi lige har været på...Både camping, og det lille hotelophold, så er man stadig på vagt hele tiden, man er opmærksom på ting som kan gøre Jakob ked af det, opmærksom på rutiner og tilpasninger...Og en gang, bare én gang, på én ferie...så kunne det måske være okay at vi slap for det...

Da jeg var barn, kan jeg huske at min søster og svoger om sommeren tog på en uges ferie hvert år uden børn, og de gjorde det med god samvittighed. De nød det...Og så passede  mormor og bedstefar børnene...Hvorfor har jeg så svært ved at gøre det samme? Er det fordi Jakob er handicappet? Er det fordi han skal blive hjemme, og ikke storesøster?

Jeg ved det ikke...Men, jeg tror det kunne være godt for os, for min mand og jeg, og vores lille datter, og som min søster sagde...Jakob vil jo ikke få noget ud af at komme med sydpå...han kan heller ikke klare flyrejsen. Men et eller andet sted føler jeg måske at jeg snyder ham for en oplevelse, og hvis han ikke skal opleve det, så skal vi vel heller ikke, for vi ER jo en hel familie...??