I will remember you

Jeg kan ikke gøre for det.

Har lige set Felicity på Zulu ( Jakob sover for han var oppe til 02 i nat... )...Det allersidste afsnit, hvor Sarah Mclachlan synger "I will remember you", og alt ses i slow motion, man kan se hvordan de sidder og skåler sammen, ler...Mindes. Tilsidst i afsnittet...

Jeg kan ikke gøre for det, men sådan noget rører mig. Og hvor jeg ved min mand ville ryste på hovedet, så kan jeg ikke lade være med at bruge sådanne små øjeblikke til at føle lidt ekstra.

Jeg tænker også ofte tilbage...Tilbage på øjeblikke som var smukke, som gav mig noget. Situationer, der rørte mig. Jeg er total sentimental anlagt og nostalgiker...Ingen tvivl.

For jeg tænker, jeg føler man kan mærke sig selv bedre, når man gør det. Giver sig tid til engang imellem at gå tilbage til ét bestemt øjeblik, til én bestemt oplevelse, og så bruger jeg sange, serier...whatever til liiige at komme afsted, bare ét øjeblik. For at føle dét ekstra og huske dét ekstra.

Jeg bliver nemlig trist, når jeg tænker på hvor kort livet egentlig er...Jeg er i tredieverne nu. Dengang jeg var teenager, glædede jeg mig til at komme op i tyverne, til at få mere styr på mig selv, min egen identitet og person. Mit liv...

Hvert stadie har sin charme, og man har pligt til at leve sig ind i det hele, for det kommer ikke igen, der findes endnu ikke nogen tidsmaskine, der kan føre en tilbage...

Min barndom var et stort kaos af venskaber og drillerier. Jeg husker så mange skøre ting, så mange trælse ting, så mange dejlige ting. Alt lige fra ferier med mine forældre til den børnefødselsdag, hvor jeg bev skidesur fordi det gik op for mig at alle børnene skulle have en slikpose, ikke kun mig! Jeg husker en ferie sammen med min bedste ven, hvor vi havde kradset hinanden så meget, fordi vi altid slogsede, at det sved helt usigeligt at komme i badelandets klorvand! Jeg husker en ferie med mine forældre, hvor jeg fik en splint i foden. Jeg husker min store collie Buster, der lå ved siden af min seng, når jeg havde influenza...

Teenageårene var fulde af forvirring, jeg kunne ikke finde min plads, jeg dagdrømte hele tiden...Dagdrømte om at blive 20. De magiske tyvere...

Så kom de tyverne, og de var sååååå sjove, jeg blev uafhængig, jeg rejste og oplevede en masse, jeg studerede, jeg festede og datede på livet løs, 5 dates på en uge var ikke utænkeligt, jeg forelskede mig i en amerikaner og var nær blevet fuldbyrdet baptist. det gik istykker. Jeg mødte min mand...Jeg flyttede sammen med ham, jeg blev gravid, vi købte hus sammen, vi fik Emma...

Og nu er jeg her...

Tænk at en sang kan føre én alle de steder hen.