onsdag den 29. august 2012

En dejlig dag med punktum i enden


Det har været verdens bedste dag!

Jeg hentede Emma i skolen idag, hun kom løbende hen til Jakob og mig i fuld firspring! Hun råbte at det havde været den bedste dag, for drengens mor havde været med ovre på skolen til morgen, og havde taget fat i Emma, hun havde snakket sødt med hende sammen med drengen og de havde lovet at passe godt på Emma. Og idag har Emma og drengen leget sammen, og han har sagt til hende at han synes hun er så smuk. Han har fulgt hende overalt og de har virkelig hygget sig.

Da jeg kom ville hun slet ikke hjem, for det var så hyggeligt at lege med ham, og på mandag skal vi på besøg hos dem, og se den gård de bor på, og der er heste, så Emma glæder sig.

Hvor er jeg glad for at forældrene er ordentlige mennesker, som er villige til at finde en fælles løsning, de vil gerne hjælpe og de ønsker rent faktisk at Emma skal have det godt. Og nu tror jeg virkelig på det stopper...Fordi forældrene jo er villige til at hjælpe og støtte, og lytte...Det er virkelig vigtigt. Så er der sat punktum, det tror jeg virkelig på...

Min tro på menneskeheden er kommet tilbage :)

Og så sluttede vi dagen af med en af vores hyggelige onsdagsmiddage hos et dejligt vennepar vi har her i kvarteret...Vi cyklede derhen og hjem og lille Jakob sad bagpå og hvinede af fryd når vinden ramte ham.

De har en lille bebs på 3 mdr, og sådan en lille bebs siger jo lyde og knirker og græder, men Jakob tog det rigtig fint, han blev kun lidt ked af det, men var til at trøste...Og igen er det så rart når man IKKE føler sig til besvær...det er så rart at føle, at de ikke ser det som noget særligt, og bare helt afslappet hjælper en ind i stuen og tænder TVet med sport :).

På et tidspunkt kommer moren hen og står helt tæt på os, og Jakob rækker ud mod den lille babypige og aer hende på hånden...Han aer hende på benet. Ganske stille og blidt og kærligt.

Jakob opdagede de havde et lille fuglebassin i haven, men manden fandt istedet sådan en dims med forskellige baner, som kunne fyldes med vand og legetøjsbåde, og så var Jakob i den syvende himmel, og det dejlige lune vejr gjorde at han sagtens kunne sidde og lege med vandet sammen med deres lille dreng, som er en tand yngre end Jakob...

Den følelse man får, når man se ham tæt på et andet barn, i interaktion med et andet barn, det varmer helt utroligt...Selvom de ikke leger sammen i den bogstavlige forstand, så sidder de trods alt sammen og betragter hinanden. Det giver jo også en hel masse, og på et tidspunkt smiler Jakob til drengen.

Årh, hvor har det bare været verdens bedste dag!!!...

1 kommentar:

  1. Sådan en skøn dag kan man altid leve rigtig længe på.

    Samler selv på gode dage, nu flere nu bedre.

    Knus Marlene

    SvarSlet